Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny rapport om den sjællandske tværmotorvej

Rapport og analyser viser klare gevinster ved en tværmotorvej

Foreningen har lanceret ny rapport om den sjællandske tværmotorvej

Oktober 2025 lancerede foreningen sammen med Region Sjælland en ny rapport og nye analyser på Christiansborg, der samler de centrale argumenter for en tværgående motorvejsforbindelse fra Næstved til Kalundborg over Slagelse. Rapporten og analyserne bygger på både data og virkelighedsnære cases fra borgere og virksomheder, der dagligt oplever konsekvenserne af områdets manglende tværgående infrastruktur.

Tværforbindelse giver sammenhængende infrastruktur

Foreningen præsenterede en ny rapport med cases fra borgere og virksomheder, der dagligt oplever konsekvenserne af manglende tværgående infrastruktur. Region Sjælland fremlagde to analyser: en samfundsøkonomisk og en borgernær.  Sammen med rapporten viser alle tre dokumenterer betydelige gevinster ved en tværmotorvej.

“Vi har brug for en mere sammenhængende infrastruktur på Sjælland – ikke kun for pendlerne, men også for erhvervslivet og den regionale udvikling. Rapporten viser, at en tværmotorvej ikke bare er ønskelig, men nødvendig,” siger Jens-Ole Larsen, formand for Foreningen til Fremme af den Sjællandske Tværmotorvej.

“De to analyser viser tydeligt, at en tværforbindelse vil give både økonomiske og sociale gevinster – og styrke hele regionens sammenhængskraft,” udtaler Christian Wedell-Neergaard, formand for Region Sjællands udvalg for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.

Arrangementet markerede et vigtigt skridt i kampen for en tværmotorvej, og der blev sendt et klart signal om, at de sjællandske folketingsmedlemmer skal stå sammen for at sikre, at projektet prioriteres og realiseres uden kompromiser.

Region Sjællands to nye analyser:

  • En samfundsøkonomisk analyse, der vurderer de bredere økonomiske effekter af tværmotorvejen.
  • En borgernær analyse, der belyser de konkrete gevinster for pendling, erhvervsliv og livskvalitet i regionen.

En reduceret rejsetid på Sjælland skaber øget vækst

Hver eneste dag kører mellem 8.000 og 15.000 billister på strækningerne – Næstved, Slagelse og Kalundborg. En reducering af ventetiden på strækningerne kan gøre Danmark 2 mia. rigere.