Tværmotorvejen på Christiansborg – hør politikernes egne ord
Ved Folketingets åbning 6. oktober 2026 satte Foreningen Tværmotorvejen og behovet for en fremrykket forundersøgelse i fokus.
08. oktober 2026
Foreningens formand, Rasmus Horn Langhoff, og næstformand, Rasmus Holst-Sørensen, benyttede dagen til at tale med en række politikere om betydningen af en tværmotorvej mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg.
Budskabet var klart: En tværmotorvej handler om langt mere end transport. Den handler om bedre adgang til arbejdspladser, større mobilitet, bosætning og nye muligheder for vækst og udvikling på tværs af Sjælland.
Forundersøgelsen skal fremrykkes
Forundersøgelsen af Rute 22 var oprindeligt planlagt til 2025-2026, men er siden blevet udskudt til 2028-2029.
Det mener foreningen er for længe at vente.
Derfor er opfordringen til Folketingets partier at fremrykke forundersøgelsen og bringe de allerede afsatte midler i anvendelse fra primo 2027.
Gode samtaler med politikerne
Under besøget fik formanden og næstformanden mulighed for at drøfte sagen med blandt andre Susie Jessen, Rune Kristensen, Magnus Heunicke, Charlotte Bagge Hansen, Frederik Vad, Jeppe Bruus, Jacob Mark, Lars-Christian Brask og Mattias Tesfaye.
Se filmen: Hvad siger politikerne om Tværmotorvejen?
Vi har samlet en række øjeblikke fra dagen på Christiansborg, hvor politikerne med egne ord fortæller om behovet for en bedre tværgående motorvejsforbindelse.
Se filmen herunder og hør, hvad politikerne selv siger om Tværmotorvejen.
Besøget på Christiansborg er en del af foreningens løbende politiske interessevaretagelse.
Vi tager de gode samtaler med videre i arbejdet for at få fremrykket forundersøgelsen af Rute 22.
En reduceret rejsetid på Sjælland skaber øget vækst
Hver eneste dag kører mellem 8.000 og 15.000 billister på strækningerne – Næstved, Slagelse og Kalundborg. En reducering af ventetiden på strækningerne kan gøre Danmark 2 mia. rigere.

